
Opstaldning
Hos os på Stutteri Amhøj tilbyder vi opstaldning for Islandske heste.
Hestene kommer på boks om natten og går på store flotte fold hele dagen i vallakkeflok og hoppeflok. Vi passer din hest, så du får mere tid til at nyde samvær og ridning med din hest. Her kan du sænke skulderne og slappe af, og nyde omgivelserne og vores fantastiske rideterræn.
Vi fodrer hver dag med økologisk wrap og hø.
Som opstalder bliver du en del af et positivt og helt fantastisk fællesskab, med plads til alle og mulighed for masser af ridetur, undervisning eller hygge på bænken.
Vi glædes dagligt over det sociale liv på gården og over de mange, der nyder samværet med hestene. Det er livet at sidde på bænken i stalden, se og høre hestene gumle, snakke og grine over dagens ridetur eller undervisning.
Vi arrangerer flere sociale arrangementer sammen med vores opstaldere, og har mange fælles rideture.
Til “Åbent Hus” viste vores kvadrillehold et flot program, som de havde øvet gennem et stykke tid. Den fælles passion for islandske heste er med til at give et godt fællesskab, og gode rideoplevelser skaber sammenhold og god stemning.
Opstaldningen koster 1900 kr. om måneden
Med i prisen er opstaldning i boks og ind- og udlukning på fold hver dag. Hestene fodres med økologisk vrap og hø. Hestene går delt i folde med vallakker og hopper hver for sig.